Utraditionel fritidsbolig med en skøn udsigt over de åbne marker. Interiøret er overalt lyst med hvidmalede vægge og lofter samt dejligt lysindfald gennem vinduespartier hele vejen rundt i huset. Den centrale stue med køkken har tillige, gennem store vinduespartier, et skønt, gennemgående lysindfald samt en smuk udsigt over marker og hestefolde mod øst. I huset er der desuden to rummelige soveværelser, det ene med adgang til hems, samt lyst badeværelse.
Haven er dejligt nem og solrig. Her er en god blanding af græsplæne, med plads til leg og boldspil, samt lidt spredte beplantninger. Omkring huset er der afskærmede fliseterrasser, en mod vest, hvor solen kan fanges fra middagstid til solnedgang samt en mod øst, hvor både morgensol og den skønne udsigt over markerne, kan nydes i fulde drag. Ud mod den lille vej er der desuden stort, flisebelagt parkeringsareal med flisebelagt sti til huset. I haven er der fritliggende udhus til haveredskaber mv.
Ejendommen har en dejlig beliggenhed for enden af lille, blind vej i lukket vejområde med godt 1.000 m til stranden. Desuden er der endnu kortere afstand til de skønne, fredede naturområder ved Gilbjerg Hoved. Herfra kan man, via Gilbjergstien, gå til Gilleleje centrum med det hyggelige bymiljø og de mange spisesteder.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med spiseplads, varmepumpe, brændeovn samt udgang til både øst- og vestvendt terrasse. Pænt køkken i åben forbindelse med stuen. Stort, lyst soveværelse med tre sovepladser. Endnu et soveværelse med adgang til rummelig hems. Lyst badeværelse med vaskemaskine og glasafskærmet bruseniche.
På en helt unik natur/skovgrund, med masser af smukke beplantninger, ligger denne indbydende fritidsbolig. Omgivelserne er meget fredelige, lille, blind grusvej kun godt 800 m fra stranden. Interiøret er lyst og indbydende med flot køkken og pænt bad.
Yderst indbydende fritidsbolig oprindeligt fra 1978, men gennem årene godt vedligeholdt og opgraderet, så ejendommen i dag fremstår tidssvarende og indflytningsklar. Pragtfuld grund med skønne beplantninger og et 120 m2 stort terrasseanlæg i hårdt træ.
Gedigen og helårsanvendelig fritidsbolig nær de fredede områder ved Nakkehoved. Dejlig nem og solrig grund med spredte beplantninger, bl.a. Rododendrons, samt flere skønne terrasser. Lyst interiør med bl.a to store stuer, stort soveværelse og pænt, åbent køkken.
Hyggelig fritidsbolig med fredelig beliggenhed i lukket vejområde og direkte til friarealer. Den indflytningsklare ejendom har et indbydende interiør og fra stort terrasseanlæg, delvist overdækket og med vildmarksbad, er der et skønt vue over den solrige grund.